Voksen/senior – Kiropraktisk behandling

Hvert år har 40% af alle voksne danskere ondt i ryggen. Langt de fleste vil have gavn af behandling, råd og vejledning af en kiropraktor. Kiropraktorer er ikke kun uddannet til at behandle smerter fra rygsøjlen. Vi er specialister i problemer fra alle kroppens muskler og led og kan hjælpe med alt fra løberknæ til hovedpine.

Selvom nogle er mere udsatte end andre, er der næppe nogen, der kan gå igennem et helt liv uden smerter eller symptomer fra bevægeapparatet. Vi behandler både akutte og kroniske skader, og giver også forebyggende behandling.
Ud over arbejdsskader og sportsskader behandler vi også hovedpine, svimmelhed, slidgigt og meget andet.

Uanset, hvordan en skade er opstået, er det altid målet hurtigst muligt at få den behandlet, så man kan vende tilbage til arbejde, genoptage sport og leve normalt.
Dernæst er det vigtigt at finde årsagen til skaden for at forbygge tilbagevendende symptomer.

Hovedpine

Der findes mange typer hovedpine. Nogle er mere invaliderende end andre, men det er aldrig sjovt at have ondt i hovedet. Oplever du en af følgende hovedpiner, vil du med god sandsynlighed have effekt af kiropraktisk behandling.
Nakkebetinget hovedpine er næsten altid ensidig, og skyldes dårlig koordination og stabilitet af nakkens led i den ene side, medfølgende muskulære spændinger omkring pågældende led. Hovedpinen kan stråle fra baghovedet og frem til pande og øje i samme side, og er ofte forbundet med utilpashed og svimmelhed.
Spændingshovedpine opleves som et stramt bånd omkring hovedet, typisk uden betydelig sideforskel og ofte mere konstant end den nakkebetingede hovedpine. Som den nakkebetingede hovedpine, skyldes den ofte spændinger i nakkens eller halsens muskler. Behandlingen inkluderer ofte afspænding og holdningskorrektion.
Migræne opleves som en meget ubehagelig hovedpine i den ene side af hovedet. Den er ofte dunkende og varierer fra få timer til 3 dage. Ofte opleves overfølsomhed for lys eller lyd, kvalme og opkast under anfald. Nogle vil få synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser lige inden anfaldet. En del patienter har gavn af medicin, som påvirker blodkarrene. I de tilfælde hvor patienten har flere typer af hovedpine, kan hyppigheden af migræneanfald reduceres ved behandling af de øvrige hovedpiner

Svimmelhed

Vores balanceevne afhænger af samspillet mellem synet, balanceorganet i det indre øre og sanseinput fra stillingssansen. Et svigt i et eller flere af disse tre systemer kan udløse svimmelhed. Årsagen til svimmelhed kan være mange, her nævnes blot tre af de hyppigste.
Nakkerelateret svimmelhed opstår, hvis der er dårlig bevægelse i nakkens led samt spændinger i nakkemuskulaturen, hvilket medfører svigt af stillingssansen. Her har kiropraktisk behandling god effekt.
Virus på balancenerven skyldes formentlig en virusinfektion af den nerve, der forbinder hjernen med ligevægtsapparatet i det indre øre. Tilstanden forsvinder af sig selv og er ikke behandlingskrævende, men en nærmere udredning ved en ørespecialist tilrådes. Ofte bruges denne diagnose, når årsagen ikke umiddelbart kan findes.

Øresten kan være lidt sværere at forklare. I relation til det indre øre findes det, der kaldes ligevægtsorganet, som er afgørende for vores balance. I ligevægtsorganet er der væske og en masse små fimrehår. Når vi bevæger os, påvirkes hårene af væsken i en bestemt retning og sender input til hjernen om, hvilken retning, vi bevæger os i. Hvis krystallerne laver turbulens i væsken, vil det give “falske” input til hjernen, og der vil være uoverensstemmelse mellem input fra syn og balanceorgan. Målet med behandlingen er at fjerne krystallerne fra væsken. Her har kiropraktisk behandling og specifikke øvelser god effekt.

Nakkesmerter

Smerter eller stivhed i nakken skyldes ofte irritationstilstande i muskler, led eller bruskskiver. Dette kan bl.a. opstå ved traume, en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse eller ved længerevarende overbelastning.
Muskelspændinger (myoser) er en uhensigtsmæssig sammentrækning i enkelte områder af musklen, hvilket medfører lokal smerte eller henført smerte til andre steder på kroppen, afhængigt af myosens placering. Myoser opstår ved længerevarende fejlbelastning af kroppen, stress eller i forbindelse med nakkehold.
Kiropraktisk behandling har god effekt.

Nakkehold skyldes en irritation i de små nakkeled og/eller en revne i bruskskiven. Dette medfører smerter og nedsat bevægelse i leddet. Muskulaturen omkring leddet begynder ofte at spænde. Næstefter hold i lænden, er hold i nakken det hyppigst forekommende symptom fra rygsøjlen. Det opstår typisk af samme årsag som myoser, og kiropraktik er særdeles effektivt mod nakkehold.
Holdningsrelaterede smerter opstår ved muskulær ubalance omkring nakke-skulderregionen. Syndromet opbygges over lang tid og kan f.eks. skyldes dårlig arbejdsstilling. Det kan give hovedpine, nakke/rygsmerter, smerter omkring skulderbladet og en diffus prikkende/sovende fornemmelse i armen. Kiropraktisk behandling efterfulgt af holdningskorrigerende øvelser har god effekt.
Diskusprolaps eller slidte bruskskiver i nakken kan give smerter helt ud i armen. Med alderen slides bruskskiverne mellem nakkehvirvlerne. Det er langt fra alle, der har gener af det. Men hvis den bløde kerne, der ligger i midten af bruskskiven, finder vej ud gennem sprækker i den hårde brusk, kan det ende som en prolaps, der trykker på den forbipasserende nerve. Nerven forsyner armens hud, muskler, sener og led, og hvis den afklemmes, kan der opstå smerter, nedsat kraft eller ændret følesans i armen. Ofte provokeres smerterne, når nakken er i en bestemt position. I langt de fleste tilfælde, fjerner kroppen selv prolapsen i løbet af 3-6 måneder. Meget sjældent er det nødvendigt at operere. I den periode, hvor smerterne er værst, er det optimalt at komme i et “prolapsforløb” hos en kiropraktor, som kan afhjælpe symptomerne og rådgive om tilstanden.

Du kan læse mere om diskusprolapser her.

Piskesmæld er ikke en diagnose, men betegner den bevægelse, som nakken og hovedet udsættes for, idet hovedet slynges tilbage og dernæst fremover. Dette kan f.eks. opstå ved et biluheld eller andre ulykker. Symptomerne kan være lette og forbigående, men kan også blive langvarige. Ofte sidder forstuvningen i nakkens led og ledbånd, samt muskulaturen omkring hals og nakke. Hyppigt forekommende symptomer er nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomudviklingen sker langsomt med kulmination 3-12 dage efter ulykken. I langt de fleste tilfælde vil kiropraktisk behandling eller fysioterapi, efterfulgt af et genoptræningsforløb, have god effekt.

Skuldersmerter

Smerterne opstår ofte akut efter et evt. traume eller ved længerevarende overbelastning af skulderen. Typisk vil irritationen være lokaliseret til de stabiliserende muskler, der foretager indad- og udadrotation i skulderen eller til de små slimsække, der ligger omkring skulderleddet. Skuldersmerter kan ofte være langvarige, enten fordi skulderen ikke får nok ro eller pga. manglende stabilitet og genoptræning. Kiropraktisk behandling eller fysioterapi efterfulgt af grundig genoptræning har god effekt. Ved delvis eller komplet overrivning af ledbånd, brud på knoglestrukturer eller kalkdannelse i muskel- eller senevæv, kan operation være nødvendigt.

Frossen skulder menes at skyldes en irritationstilstand i skulderens ledkapsel. Kapslen trækker sig sammen, hvorved man får de karakteristiske symptomer med nedsat bevægelse og smerte i skulderen, når armen føres op over hovedet eller om bag på ryggen. Dagligdags gøremål, såsom at klæde sig af og på, samt at vaske hår, kan ofte være besværet. Tilstanden går over af sig selv, men kan strække sig fra måneder til år. Kiropraktisk behandling kan ofte lindre og afkorte forløbet, idet de sekundære spændinger fjernes og patienten vejledes i genoptræning.

Tennis/golfalbue

Tennis – og golfalbue er populære udtryk for smerter, der hvor underarmens muskler hæfter på albuens yder- eller inderside. Smerterne kan opstå spontant eller ved overbelastning af musklerne i underarmen.
Tennis- og golfalbue kan være en udfordring for enhver patient og behandler. Generelt skal området have ro for at hele og ikke blive yderligere provokeret, men mange patienter har gavn af specifikke træningsøvelser. Den aktive behandling består af akupunktur, manipulation, massage, stræk, isbehandling og evt. anti-inflammatorisk medicin. Desuden suppleres der med træningsøvelser, når betændelsen er faldet til ro for at forebygge, at problemet vender tilbage. Det kan være en god ide at komprimere musklerne vha. et stramt velcrobånd.

Smerter omkring håndled

Håndleddet består af otte håndrodsknogler foruden underarmens to lange knogler. Det belastes meget til hverdag og overbelastes typisk i forbindelse med fald og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Smerter og stivhed opstår enten ved direkte traume eller manglende funktion af led, ledbånd, nerver og muskler.
Kiropraktisk behandling består i at identificere og løsne led ved manipulationsbehandling samt løsne spændt muskulatur i underarmen, da musklerne her styrer bevægelserne og stabiliteten af håndleddet. Optræning af muskulaturen i hånden og underarmen vha. hjemmeøvelser kan være en nødvendig del af behandlingen.
Karpaltunnelsyndrom kommer til udtryk som smerte, snurren eller følelsesløshed i håndfladen og fingrene, og hånd og fingre kan være stive og hævede. Generne er værst om natten og morgenen og kan lindres ved at løfte hånden op over skulderen eller ud over sengekanten. Behandlingen består af hvile, til tider med specielt udformet støttebind. Akupunktur, mobilisering af håndleddet og massage af underarmens muskler kan have en positiv virkning. Blokadebehandling kan være nødvendig, og hvis intet andet hjælper, kan operation blive sidste udvej.

Brystryg- og ribbensymptomer

Spændinger og stivhed mellem skulderbladene (Facetsyndrom) er meget almindelige. De kan opstå på grund af dårlig holdning, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, gentagne bevægelser, traumer eller i forbindelse med psykisk stress. Er spændingerne kraftige eller langvarige nok, kan det bevirke, at leddene i rygsøjlen ikke kan bevæge sig frit, hvorved rygsøjlen også bliver øm og irriteret.
Pludseligt opståede og stærke smerter og stivhed kan skyldes låsning og irritation af et eller flere led i brysthvirvelsøjlen samt kraftige muskelspændinger i området. Symptomerne forværres ved bevægelse, måske ved vejrtrækning eller ved hosten/nysen/grinen og beskrives af nogle som “at have en kniv i ryggen”.
Kiropraktisk behandling samt vejledning om ergonomi og øvelser har god effekt på disse symptomerne.
Ribbens- og brystsmerter kan være meget smertefulde. Ribbenene hæfter via små led til rygsøjlen bagtil og via brusk til brystbenet fortil. De er bevægelige under vejrtrækning lidt som hanken på en spand ved udvidelse af brystkassen samt ved bevægelse af rygsøjlen. Får man et hold i ryggen som beskrevet ovenfor, er det muligt, at de små ribbensled også kan blive irriterede og miste noget af deres bevægelighed. I sådanne tilfælde kan man opleve samme skarpe smerte som ved et hold i ryggen og desuden få smerter, der går langs ribbenene helt frem til brystkassen fortil. I nogle tilfælde har man slet ikke ondt i ryggen men oplever udelukkende at have ondt fortil.
Brystsmerter fra muskler og led kan i visse tilfælde minde om symptomer på hjerteanfald. Faktisk har op mod halvdelen af de patienter, der indlægges på sygehuset med brystsmerter ikke et hjerteproblem, men derimod har mange af dem smerter, der kommer fra ryggens muskler og led samt fra ribbenene.
Kiropraktisk behandling samt vejledning om ergonomi og øvelser har god effekt på disse symptomerne.

Rygskævhed

Der kan dog være flere årsager til at ryggen kan synes skæv, når man kigger på den. Det kan f.eks. skyldes ulige benlængde, skævhed i bækkenet eller muskulær ubalance.
Skoliose er betegnelsen for en skæv ryg vurderet på et røntgenbillede. Skævheden kan give nedsat bevægelighed af rygsøjlens led og dermed smerter i hele ryggen. Patienter med skoliose har gavn af kiropraktisk behandling.

Lændesmerter

Smerter i lænderyggen stammer ofte fra bruskskiverne (diskus), der adskiller de individuelle knogler i rygsøjlen, og er den største vægtbærende enhed i lænderyggen.  Som med alt andet væv i kroppen, forandres diskus med alderen. En af ændringerne er mængden af vand i diskus, der med alderen mindskes hos alle. Nogen er genetisk disponeret for hurtigere forandringer. Når væskeindholdet falder, øges risikoen for små revner i bruskskiven i forbindelse med akutte overbelastninger eller gentagne belastninger og manglende stabilitet.
Lændehold opstår som irritation i de små led i lænderygsøjlen og/eller en revne i en af ryggens bruskskiver. Dette medfører dårlig bevægelse og smerter i ryggen. Ofte er irritationen efterfulgt af spændinger i muskulaturen (en slags beskyttelsesmekanisme), hvorfor der nemt opstår en ond cirkel med smerter både fra muskler og led. Smerterne kan være konstante eller jagende og er lokaliseret over lænden evt. med udstråling til balle eller ben. Ofte lindrer let bevægelse, mens stillingsskift efter at have siddet længe øger smerten. Typisk er smerterne værst om morgenen, men bedres i løbet af dagen. Kiropraktisk behandling og træning har god effekt.
Diskusprolaps opstår mest hyppigt i den arbejdsdygtige alder. Prolapsen kan opstå akut, f.eks. ved et løft, eller udvikles over tid. Mange tror, at diskuksskiven ”popper ud,” men den bliver, hvor den er. Det er derimod den bløde kerne, som ligger i midten af bruskskiven, der finder ved ud gennem sprækker i den hårde brusk, og kommer til at sidde som en lille knop (prolaps) på ydersiden af diskus. Hvis prolapsen sidder et sted, hvor den trykker på en nerverod, vil det medføre jagende smerter ned i benet ved bestemte bevægelser. Der kan også opstå nedsat kraft eller ændret følesans i benet. Symptomerne i benet er ofte mere dominerende end lændesmerterne. I langt de fleste tilfælde, fjerner kroppen selv prolapsen i løbet af 3-6 måneder. Meget sjældent er det nødvendigt at operere. I den periode, hvor smerterne er værst, er det optimalt at komme i et ”prolapsforløb” hos en kiropraktor, som kan afhjælpe symptomerne og rådgive om tilstanden.

Du kan læse mere om prolapsforløbet her.

Bækkensmerter

Bækkensmerter opstår ofte som følge af “forkerte” bevægelser, et fald på bagdelen eller i forbindelse med graviditet eller fødsel. Smerterne skyldes nedsat bevægelse i et eller flere af bækkenets led og følgende spædninger i de omkringliggende muskler. Der er tre led i bækkenet; to under “smilehullerne” nederst i lænden og det tredje er skambenet på forsiden mellem benene. Man kan opleve ømhed lokalt over leddene, men der kan også opstå smerter i baller, lyske og lår. I svære tilfælde kan smerterne gå helt ned i benet og minde om iskias.
Den kiropraktiske behandling er rettet imod at normalisere bevægeligheden af bækkenleddene og afspænde musklerne omkring bækkenet. Ved gentagne bækkenproblemer er det vigtigt at træne eventuelle svagheder i mave-, balle- og rygmuskulaturen.

Iskias er en populær betegnelse for bensmerter og betyder ikke nødvendigvis tryk på iskiasnerven.  Ca. 80% af smerter i benet stammer fra enten ryg, bækken eller hofte. Kun i sjældne tilfælde er der tale om tryk på selve iskiasnerven.
Piriformissyndrom opstår ved stramhed af en bestemt muskel kaldet piriformis, som findes i bækkenet. Hos ca. 20% af befolkningen løber iskiasnerven igennem musklen, og bliver trykket, når musklen bliver for stram. Symptomerne er smerter i ballen, trækkende ned på bagsiden af benet. De provokeres ofte ved at sidde længe.

Kiropraktik kombineret med udstrækningsøvelser har god effekt.

Bækkenløsning opstår som svære smerter og løshed over både forsiden og bagsiden af bækkenet. Det er nærliggende at tænke på bækkenløsning, når man som gravid oplever smerter i bækkenregionen, men det er heldigvis sjældent årsagen. Lænde- eller bækkensmerter under en graviditet skyldes ofte en fastlåsning af ét af de tre led i bækkenet. Det kan opleves som jagende smerter i en eller begge sider, og smerterne kan stråle til balder eller lyske og nogle gange helt ned i benet. Typisk vil det gøre ondt at sidde ned eller rejse sig fra en stol, og det er smertefuldt at vende sig i sengen.
Den kiropraktiske behandling er rettet imod at aflaste det/de mobile led ved at normalisere funktionen af de omkringliggende led og afspænde de involverede muskler. Det er vigtigt at instruere i øvelser, der tilpasses den kommende mors størrelse og symptomer. Gravide kvinder kan sagtens modtage manipulationsbehandling, så længe man tager hensyn til de hormonelle forandringer og mavens størrelse.

Hoftesmerter

Hoftesmerter er ofte relateret til smerter i lysken, dybt i ballen eller smerter i knæet. Symptomerne kan opstå spontant, i forbindelse med sport eller ved ensformige gentagne bevægelser.
Slidgigt er den hyppigste årsag til hoftesmerter blandt den ældre del af befolkningen, men kan også opstå hos yngre. Studier udført af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital viser stor positiv effekt af kiropraktisk behandling og stabiliserende træning. Målet med behandlingen er at øge bevægeligheden i hoften og mindske smerterne.
Irriteret slimsæk kan opstå efter et traume mod hoften, hvis man har slidgigt i hoften eller som overbelastningsskade hos især løbere. Omkring hoften har vi nogle små slimsække, som nedsætter friktionen mellem knogler og sener. Irriteres en slimsæk, kan det føles som en dyb skarp smerte på ydersiden af hoften trækkende ned mod knæet. Ofte forværres smerten om natten ved at ligge på siden. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Børn og spædbørn kan også have hoftesmerter eller nedsat funktion i hofter, og vi anbefaler altid at få undersøgt dette ved kiropraktor og altid i samarbejde med egen praktiserende læge.

Knæproblemer

Smerter i knæet kan komme af vidt forskellige årsager. Knæleddet er bygget op af mange strukturer med hver deres vigtige funktion. Udsættes en af strukturerne for akut overbelastning, kan vævet skades, og det kan opstå hævelse, smerte og nedsat funktion. Nedsat stabilitet omkring knæleddet kan ende ud i en overbelastningsskade som f.eks. løberknæ eller springerknæ. Knæleddet kan efter mange års overbelastning udvikle slidgigt på ledfladerne eller på bruskskiverne (menisk).
Kiropraktoren kan med en undersøgelse fastlægge problemets natur og med behandling og relevante øvelser genskabe stabilitet og funktion.

Fod- og ankelsmerter

Den hyppigste årsag til ankelsmerter er forstuvning af ledbåndene omkring anklen. Ved akut forstuvning er det bedst at lægge is hårdt omkring foden og holde den over hjertehøjde. Det er vigtigt ikke at aflaste foden for længe, da den heler bedst ved at blive brugt uden for meget belastning. Kiropraktisk behandling kan være med til at genskabe funktionen i leddet, og genoptræning er nødvendig for forebyggelse af nye skader. Smerter i anklen uden et traume/forstuvning kan skyldes nedsat bevægelse i ankel- eller fodled, hvilket ligeledes har god effekt af kiropraktisk behandling.

Slidgigt

Slidgigt kan opstå i alle kroppens led. Det er en kronisk tilstand, hvor ledbrusken nedbrydes og bliver ujævn. Processen varer lang tid, men giver ikke nødvendigvis symptomer. Halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har forskellige grader af slidgigt i et eller flere led. Tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte og knæ er de mest udsatte områder.
Når slidgigt giver symptomer, er det typisk smerter, stivhed, knasen og skurren i leddet samt hævede og ømme led. Smerterne kan variere fra let ømhed til skarpe jagende smerter, og de kan være periodevise eller konstante. Typisk er de værst om morgenen og efter hvile, og de bedres med aktivitet.
Leddet fungerer ikke normalt. Det bliver stift, mindre stabilt og bevægelserne uhensigtsmæssige. En væsentlig årsag til smerter fra led med slidgigt menes at være spændinger og muskelinfiltrationer i de omkringliggende muskler og overbelastning af musklernes sener omkring det slidte led.
Det er enormt vigtigt at være fysisk aktiv og træne, hvis man har slidgigt. Den nyeste forskning omkring slidgigt i hofter og knæ, viser at kiropraktisk behandling kombineret med øvelser lindrer smerter og øger den fysiske aktivitet og livskvalitet i hverdagen. Behandlingen består af ledmanipulation og/eller -mobilisering, muskelbehandling og instruktion i hjemmeøvelser.

Patienter med slidgigt i knæ, hofte eller ryg kan have god effekt af GLA:D-forløb.

Læs mere her.